Flemming B. Olsen

Oplæg om læremidler

DiasOprettet af Flemming B. Olsen ons, april 30, 2008 08:56:33

Oplæg om læremidler på CFU

Oplæg om læremidler på Studievalg Nordjylland

• Kommentarer(0)http://www.flemmingbolsen.dk/#post9

Oplæg om lektier

DiasOprettet af Flemming B. Olsen ons, februar 27, 2008 14:24:07

Oplæg på Tornbjerg Gymnasium

Annonce for oplæg til debat

Oplæg på folkeskole i Thisted

Oplæg på Vordingborg Seminarium

Oplæg på friskole

Oplæg på Horsens Handelsgymnasium

• Kommentarer(0)http://www.flemmingbolsen.dk/#post7

Links

MediedebatOprettet af Flemming B. Olsen tor, januar 03, 2008 11:34:28

Link til TV2 Fyn:

http://www.tv2fyn.dk/video/12315

Links til artikler og debat:

Har du lavet dine lektier i dag? Gymnasiepædagogik nr. 53, 2004, i pdf.

http://www.emu.dk/gym/fag/al/nyheder/forskning.html

http://www.emu.dk/gym/fag/al/nyheder/fl-lektier.ppt#256,1,Lektier og lærebøger

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/264501:Danmark--Skolefolk-efterlyser-lektiedebat

http://www.dagbladene.dk/index.php?mod=news&area=1&id=78

http://information.dk/151505

http://www.metroxpress.dk/dk/article/2007/12/21/07/2435-51/index.xml

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-9796508.html

http://www.sdu.dk/Nyheder/Tidsskrifter/~/media/7A3369FB17564916A7529CA6110E5AA9.ashx

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/264504

http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=49207

• Kommentarer(0)http://www.flemmingbolsen.dk/#post5

Lektieundersøgelse

RapporterOprettet af Flemming B. Olsen tor, januar 03, 2008 10:18:47

Her er lektieundersøgelsen Har du lavet dine lektier i dag?

• Kommentarer(0)http://www.flemmingbolsen.dk/#post4

Læremiddelevaluering

RapporterOprettet af Flemming B. Olsen ons, januar 02, 2008 15:53:51

Her er linket til min rapport om læremiddelevaluering

Findes på internettet
http://www.dream.dk/uploads/files/laeremiddelevaluering2.pdf

• Kommentarer(0)http://www.flemmingbolsen.dk/#post3

Lektier, en aktuel debat

LektierOprettet af Flemming B. Olsen tor, december 27, 2007 11:05:25

En aktuel diskussion

Elevernes lektiearbejde er et forskningsmæssigt underbelyst fænomen. Der er meget lidt videnskabeligt baseret viden vi har om, hvordan elever arbejder med lektier, hvilken effekt lektiearbejdet har på elevers udbytte af undervisningen, hvordan lektiearbejdet påvirker elevers læringsprocesser, hvordan forskellige baggrundsfaktorer som forældres skolemæssige baggrund og elevernes køn påvirker lektiearbejdet og hvordan lektiearbejdet er integreret i undervisningen organisationsformer. Diskussionen om lektiers effekt og funktion er grundet i holdninger og praksiserfaringer.

Nogle af de holdninger kan ses i den debat, som har været om lektier i efteråret 2007, bl.a. Information 7/12 2007, hvor Lars Qvortrup blev citeret for:

"Der eksisterer nogle fordomme om lektier lidt lige som, nogen har det med gruppearbejde. Det skal jo ikke bruges uden overvejelser, men lektielæsning har nogle andre effekter end bare, om man nu kan lære stærke verber udenad. Selvkontrol, disciplin og det at tilegne sig nogle arbejdsredskaber som evnen til at sætte sig ned og koncentrere sig om en opgave, selv om der er andre fristelser i farvandet. Jeg er helt sikker på, at der er positive sideeffekter forbundet med lektier, så længe det ikke bare er en bevidstløs besked om at 'i morgen skal alle læse side 18-64.' Man skal som lærer naturligvis overveje den pædagogiske ide bag lektielæsningen som integreret i forskellige og differentierede arbejdsformer i skolen."

Heroverfor blev Per Fibæk Laursen citeret:

"Det er helt rigtigt, at der absolut ingen dokumentation eksisterer for, at lektier overhovedet har en positiv virkning. Eleverne lærer ikke direkte noget af lektielæsning. Og i betragtning af, hvor stor en byrde, det er for mange børn, er det jo slet ikke rimeligt,"

Men hvad siger eleverne selv? Gry Möger Poulsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), sagde til Information:

"Jeg tror, det er helt afgørende at reformere de nuværende undervisningsformer. Terperi og lektiebyrder, som den ideelle vej til høj faglighed for alle er en gammeldags ide, som lugter lidt af, at eleverne helst skal sidde i et skummelt rum og læse alene. Der er da klart brug for lektier forstået som øvelse, træning og selvstændigt arbejde. Men pointen er, at dette arbejde simpelt hen skal integreres direkte i undervisningen og i de pædagogiske overvejelser og ikke køre sideløbende eller isoleret. Der skal være lektiemoduler i undervisningen med hjælp og vejledning til eleverne."

Den efterfølgende debat på Informations hjemmeside underbygger de modstillede synspunkter.

Aktørerne i debatten har forskellig fokus: Lektiearbejdets effekt på studiekompetence (Qvortrup), den manglende forskning og den manglende balance mellem udbyttet set i forhold til arbejdets belastning (Fibæk Laursen) og lektiearbejdet set i forhold til arbejdsformer i øvrigt (Poulsen). De tre foki er betegnende for tre grundlæggende holdninger: Traditionalisme, skepticisme og nyorientering. Min egen opfattelse vil jeg betegne som en nyorientering på skeptisk grundlag.

Min nyorientering er funderet i et tidligere arbejde, hvor jeg undersøgte lektiearbejdets effekt på udviklingen af gymnasieelevers studiekompetence. Det er i sagens natur vanskeligt validt at konkludere på sådan en problemstilling, men jeg fandt spor på, at man ikke tydeligt kunne konstatere at elever udviklede studiekompetence gennem deres arbejde med lektier.

Det er nogenlunde sikkert (Olsen 2004) at lektiearbejdet for det meste foregår med en lærebog, hvor arbejdet består i at eleverne skal læse et antal sider. Det er sjældent at elever får instrukser i, på hvilken måde de skal læse teksten og hvordan lektiearbejdet skal anvendes i undervisningen. Lektiearbejdet har foregået sådan i de sidste par hundrede år, tilbage til 1814 og katekismus, og kan i den forstand omtales som en traditionel form for arbejde, skolearbejde. Det er min, normative, opfattelse at lektiearbejdets form ikke er tilpasset kompetencegymnasiets formål, som vægter kreativitet og innovativ tænkning, og som ideelt set bygger på en læringsopfattelse som tager individers forskelligartede læringsstile alvorligt. Eleverne arbejder med lektier på en rutinepræget måde (Olsen 2004) og arbejdsformen er en del af en sammenhængende opfattelse af læring, man kan sige at arbejdsformen ikke er en integreret del af undervisningen. Organiseringen af lektiearbejdet er præget af vanetænkning hos både elever og lærere, og de danner en ramme for forståelse af skolen som institution. Institutionens betydning som ramme for tænkningen af skolen skaber både tryghed, frustration og frihed. Trygheden udspringer af lektiearbejdets institutionspræg af vaner, rutiner og forudsigelighed hvilket både skaber overblik over forventninger og samtidig reducerer den mængde energi arbejdet kræver, frustrationen udspringer af forventninger og krav, som eleverne ikke kan opfylde tilfredsstillende og friheden udspringer af at eleverne selv kan bestemme hvornår og i hvilket omfang de vil lave lektiearbejdet.

Konklusionen i mit arbejde var, at lektiearbejdet skulle varieres og være meningsfyldt for eleverne. Desuden skulle lektiearbejdet ikke være præget af pligt og dårlig samvittighed men være funderet i elevernes lyst til arbejdet og deres forskellige læringsstile – altså være omfattet af princippet om undervisningsdifferentiering. Dermed skulle det traditionelle lektiearbejde nytænkes i forhold til gymnasiets målsætning om kompetenceudvikling, hvilket kan betegnes som en nyorientering.

• Kommentarer(3)http://www.flemmingbolsen.dk/#post1